
Dit forhold til stress ér ... og kan, noget helt særligt!
Velkommen
Det glæder mig, at du har fundet vej hertil ...
-
Måske du har, har haft eller er bange for at få stress?
-
Måske du har ansvaret for andres trivsel i dit arbejde?
Uanset, byder jeg dig velkommen til essensen af min mission, som handler om at skabe klarhed samt hjælp til selvhjælp via samtaler.
For mig er stress en helt fundamental og biologisk naturlig process eller sagt med andre ord "Stress er ikke din fjende".
Jeg ved godt, det kan virke provokerende ... men tro mig - også jeg har haft stressen for tæt inde på livet, som en fængslende følgesvend, jeg helt bestemt helst havde været foruden dengang!
... men jeg lærte at møde min stress med forståelse, redskaber og indsigter og har gennem de sidste 15 år hjulpet andre med at skabe en tilsvarende bæredygtig livsstil. Ræk ud, når du har brug for at håndtere din stressbelastning - det er helt uforpligtende.

Hvad har du allermest brug for?
Du mærker det måske ikke så tydeligt i hverdagens trummerum, men når du sidder stille, er alene eller vågner om natten, får du nogle tanker, som vi kan snakke om, så du kan genfinde roen. Har du fx. brug for at:
-
Kende dit stressniveau?
-
Høre om dine muligheder for at slippe dine symptomer?
-
Mærke efter, om jeg er den rette til at hjælpe dig videre?
-
Noget helt fjerde ...?
Du må altid bede om en helt og aldeles uforpligtende samtale - det koster dig kun din tid, og så er du videre.

Kvinden bag ...
Jeg er Lene Marie, 55 år, mor til tre, gift med Sune, boende på landet med hund, kat og egen praksis. Jeg brænder for psykologien - den personlige udvikling og i særlig grad for at hjælpe andre med at leve deres liv uden stress.
Jeg har gået vejen fra stress til balance selv og har 15 års professionel erfaring som coach & mentor for privatpersoner samt nøglepersoner i erhvervslivet. Jeg har været ansat i privat som offentligt regi på baggrund af mine erfaringer og min særlige kunnen indenfor stressfeltet.
I dag arbejder jeg som selvstændig stresskonsulent og har suppleret mit speciale i stress med uddannelser inden for bl.a. mindfulness, trivsel, planlægning, kostvejledning, relations- og skyggearbejde, konflikthåndtering, personligt lederskab og selvværd.
Du KAN ændre din virkelighed!
Måske ikke alene, men det er i hvert fald ikke umuligt! Du har måske bare brug for, ja netop støtte, når det bliver rigtig svært, når der er ting, du ikke forstår, når du mangler overskud eller mærker, du er bange for at møde sider af dig selv, som du hidtil ikke har kunnet rumme.
Til at hjælpe dig, har jeg skabt en personlig uddannelse, som helt unikt er målrettet dig. Faktisk er vi to, de eneste, som deltager på uddannelsen ... jeg som din underviser, guide og støtte og du, som en nysgerrig, modig og ærlig sjæl på en spændende, hjertelig og bæredygtig rejse mod en ny begyndelse.

Når du kigger mod din fremtid
- ser du tydeligt, hvem du gerne vil være og hvordan du vil leve.
En ny begyndelse
Er en helt særlig 3 måneder lang personlig uddannelse, som stiller skarpt på din aktuelle situation og dine behov. Den er skabt til dig, som:
-
I mere end én måned selv har prøvet at vriste dig fri af din stressbelastning.
-
Er klar til at komme din stress til livs, og ønsker det gjort hurtigst muligt.
-
Vil have hands on hjælp-til-selvhjælp - redskaber og strategier.
Jeg skulle lære at sige fra ...
Lene Marie er et ekstremt kærligt menneske, motiverende på alle måder og med en kæmpe indsigt i andre og deres udfordringer. Hun er enormt givende, snakker i et sprog, der er forståeligt og giver redskaber, der nemt kan omsættes i ens hverdag.
Allerede efter første samtale kunne jeg mærke en forskel. Hun gav mig både håb og tro på at JEG kunne vende skuden ... og det kunne jeg, men kun takket være hendes råd, støtte og vejledning i at tænke og handle anderledes.
Når du investerer i et forløb hos Lene Marie og hun siger, at hun har din ryg, så mener hun det virkelig! Jeg kommer til at savne at snakke med hende for hun er spækfyldt med guldkorn, der bare giver mening. Jeg vil for altid være dybt taknemmelig for denne selvudviklingsrejse med Lene Marie. Jeg var aldrig blevet så klog på mig selv uden hende!
Stella Dalsgaard
Selvstændig og mor til tre
Den bedste måde at hjælpe en stressramt på er:
Hurtig hjælp - Personlig hjælp
Helhedsorienteret hjælp - Fleksibel hjælp

Planen tegner sig for dig, når du skaber pladsen
Ro & Retning
Er enkeltstående samtaler til dig, der har brug for fx. et kort overblik, en strategi, plan, metode eller blot for en, der lytter og forstår.
Du kan vælge at arbejde med samme emne hen over dine samtaler, eller du kan spænde over flere emner, som det passer dig bedst og som du har behov for.
Løsningen er skræddersyet, fleksibel og online, så du får den hurtigste vej til handling eller forståelse.
Mange mennesker er plaget af stresssymptomer i dagligdagen.
Få er selv oprigtigt klar over, at de er stressede . . .
Personale- og kollegaansvar
Sidder du med personaleansvar eller er du blot en observant kollega, som ønsker at lede et særligt fokus hen på en ven, som kunne have gavn af min hjælp, så tøv ikke med at række ud.
Jeg har gennem de sidste 15 år hjulpet personale og ledelse inden for mit felt via tilpassede, eksklusive firmaaftaler med øje for den enkeltes situation, behov og ønsker.
Hvorfor vælge "Et liv uden stress"?
Uanset du repræsenterer et firma, en kommune, en fagforening, et lægehus, en andenaktør eller du er hér, som soloselvstændig bør du vide, hvilke værdier der ligger til grund for hele mit virke:
Min grundtanke handler om hjælp-til-selvhjælp. Jeg arbejder ind i det personlige lederskab og støtter samt styrker den enkelte i at skabe sit bedste udgangspunkt med metoder, redskaber og strategier.
Tillid er afgørende for enhver personlige rejse ...
Tilliden til dig selv, til din mentor og til processen.
Vælg altid at lægge din tid, energi samt økonomi, hvor du bliver mødt bedst.













