top of page
Kvinde på arbejdet

Selvstændig betyder at "stå selv" i en uforudsigelig hverdag

Det store paradoks

Livet som selvstændig er en drøm, en passion, et mål ... men det er også et ansvar, en bekymring og ikke sjældent en byrde.
Dagene er ofte uforudsigelige og dit oprindelige faglige ståsted, optager måske kun en brøkdel af din samlede arbejdstid, da du bærer samtlige firmaets kasketter - Du er administrerende direktør, økonomichef, salgschef, servicechef, personalechef, kontorchef, driftschef, foruden strateg og forretnings- og produktudvikler, marketing- og PR-ansvarlig osv.
 
Dét er dig, der er dén ... nå ja, og du skal også selv lave kaffen!
Det er ingen hemmelighed, at det kan være svært at passe godt på sig selv, både når der er susende travlt, men også når der er larmende stille i butikken. Det kræver "is i maven" og et stærkt personligt lederskab, gode strukturer og fremtidssikrede strategier at klare sig godt og leve et både fysisk og mentalt sundt liv, som selvstændig. 
 
Jeg hjælper dig til roen, overblikket samt til at skabe dig en bæredygtig livsstil, som selvstændig ... uanset det er hjemmefronten, arbejdslivet eller begge, du har brug for at give lidt ekstra opmærksomhed.

Overblikket var pist væk

"Min mand synes, det er helt fantastisk at se, hvor meget jeg har flyttet mig. Så han er SÅ glad og har vel nærmest fået sig en "ny" kone.

 

Før ville jeg ikke sige noget, ville ikke se ... ville ikke noget. Alt var firkantet eller lidt lige meget. Nu kan jeg se, hvor dumt det var, at gøre problemerne så store. Enten kan man eller også kan man ikke gøre noget, eller man kan vælge at gøre noget anderledes - Det ved jeg nu og jeg tager stilling frem for at pine mig selv, dét gider jeg ikke mere". ​​

Benita, selvstændig butiksejer

Ønsker at være anonym - billedet er lånt

Hvor god er du til at prioritere og passe godt på dig selv?

Serviceeftersyn vs. Brandslukning ...

Er du den fremsynede type, der hurtigt tager bilen til eftersyn ved mindste mislyd eller strækker du den, til der er et reelt behov for at smutte forbi værkstedet?

Du ryster måske på hovedet nu, for hvem har lyst at indrømme det sidste scenarie? Vi vil alle gerne være velforberedte, taktiske og forud for vores tid. Sandheden er bare, at langt de fleste (i min erfaring) halter lidt bagud på den front ... mange føler sig dagligt bagud - for tiden løb, overskuddet dalede, overblikket forsvandt og sådan blev det bare. 

Jeg har gennem årene mødt mange selvstændige, der havde for travlt til at passe godt på sig selv. Faktisk SÅ travlt at de, ud af det blå, landede en solid stressbelastning (og tit også bøvlede med angst). Det er selv sagt en alvorlig sag, når man er solo og ens hjerne er den bærende del af foretagendet.

For du ved, om nogen, at du har brug for din hjernes fulde kapacitet - adgang til din kunnen og til dine kreative evner, når der skal tænkes ud af boksen. En stresstilstand ramler ned i dine kognitive kompetencer og besværlig- eller umuliggør dine evner til at huske, holde fokus, vurdere samt beslutte - og dén situation skal vi meget gerne udenom!

Det kan altså betale sig at investere lidt tid, energi og måske økonomi i, at forebygge en stresset livsstil og balancere de mange gøremål og forpligtelser, så du reelt lever det liv, du drømte om. 

Stress kan jo ramme alle

Tusind tak for din tid, dit nærvær og for at komme på hjemmebesøg, Lene.

Mine uger sammen med dig var livsvigtige og jeg bruger stadig rigtig meget af den viden og de ord, du gav mig med - faktisk sender jeg dig tit en tanke med et smil på læben.

Når jeg er klar til næste skridt af den udvikling, du byder på, så ved jeg, at jeg vil bruge dig igen. Du skal også lige vide, at jeg anbefaler dig gerne varmt til andre jeg møder. Tak for dine opfølgninger og dit venskab, jeg ved, du er derude og det er dejlig trygt ! 

Anonym sognepræst

Billede af Kelly Sikkema

At være ene om at drive en virksomhed handler om at finde en god balance, have sunde grænser samt erkende og få hjælp, hvor man mangler indsigter eller ekstra overskud til dagen og vejen.

-  Om at skabe et liv i balance  -

6f790052-35fe-4cc0-9928-b6b8d8e9619d.jpg

Telefon

+45 249 11 294

Email

Lenemariefaber@gmail.com

  • Instagram
  • Facebook
  • LinkedIn

Speciale i stress & mental sundhed

Et liv uden stress - CVR: 32023037​

ELUS - Forstå din stress og find en dybere indre ro (e-guide) (2).png
ELUS - Forstå din stress og find en dybere indre ro (e-guide) (1).png
ELUS - Forstå din stress og find en dybere indre ro (e-guide).png

© 2024 designed by Lene Marie Faber • Handelsbetingelser • Privatlivspolitik • Cookies

logo hp (1080 x 1920 px) (22)_edited.png
logo hp (1080 x 1920 px) (22)_edited.png
bottom of page