top of page

Velkommen

Jeg er Lene Marie, 55 år, mor til tre, gift med Sune og bor på landet ved skoven og vandet, med hund, kat og egen praksis.

​​​Jeg brænder for psykologien, den personlige udvkling og i særlig grad for at hjælpe med rejsen "Fra stress til balance".

Jeg har gået vejen selv og har 15 års professionel erfaring som coach & mentor både for privatpersoner samt nøglepersoner i erhvervslivet. Har været ansat i privat som offentligt regi på baggrund af mine erfaringer og min særlige kunnen indenfor indsatsområdet stress. 

​​

I dag arbejder jeg som selvstændig stresskonsulent på fuld tid. Jeg har suppleret mit speciale i stress med uddannelser inden for mindfulness, trivsel, selvværd, kostvejledning, relations- og skyggearbejde, konflikthåndtering, planlægning m.m. 

Den bedste måde at hjælpe en stressramt på er:

Hurtig hjælp - Personlig hjælp

Helhedsorienteret hjælp - Fleksibel hjælp

Sådan hjælper jeg bedst ...

vince-gx-_rGYTnAK6ks-unsplash.jpg

In house
firmaordning

Personligt stresshåndterings forløb ved Fra stress til balance

Personlige 
stresshåndteringsforløb

Hvorfor vælge "Fra stress til balance"?

Uanset du repræsenterer et firma, en kommune, en fagforening, et lægehus, en andenaktør eller du er hér, som privatperson bør du vide, hvilke værdier der ligger til grund for hele mit virke:

Min grundtanke handler om hjælp-til-selvhjælp. Jeg arbejder ind i det personlige lederskab og støtter samt styrker den enkelte i at skabe sit bedste udgangspunkt med metoder, redskaber og strategier. 

vince-gx-_rGYTnAK6ks-unsplash.jpg

In house firmaordning

Forebyggelse i hverdagen

Når du engagerer en in house mentor med speciale i stress, er du med til at sikre, at dine medarbejdere har en uvildig go to person, når hverdagen af den ene eller anden grund bliver vanskelig at håndtere.

Efter aftale kommer jeg til jeres lokalitet, fx. en fast uge- eller månedsdag i et gennemskueligt antal timer, som ønsket eller behovet er til. Jeg enten sidder på et tildelt kontor eller bevæger mig rundt - synlig og tilgængelig for de snakke, som ligger i luften.

 

Udover den åbenlyse fordel ved at hjælpe de, der allerede mærker stress, har denne tilgang en stærkt forebyggende effekt, da vi kan nå at møde og erkende de udfordringer, der over tid kan lande som en reel stressbelastning.

Er det indsatsen med en in house firmaordning, tiden og økonomien værd? Det er et regnestykke, der udover værdien for det enkelte individ også må besvares ift. hvad en evt. sygemelding eller opsigelse koster på kort og længere sigt. Når stress inddrages i ligningen påvirkes det faglige niveau (både individuelt og kollektivt), det kollegiale pres stiger, gennemskueligheden for evt. samarbejdspartnere sløres, firmaets goodwill påvirkes, personaleomsætningen stiger, risikoen for fejl og mangler øges, ligesom økonomien i det store billede påvirkes. Ikke alle parametre er direkte målbare, men det gør dem langtfra mindre væsentlige ift. at drive en sund, tiltrækkende og bæredygtig forretning - om det er pengene værd, er en egen beslutning.

Det var svært at prioritere mig selv ...

Jeg manglede strategier og overblik over, hvordan jeg kunne få bedre vaner og "blive på vejen" uden at falde tilbage i gamle handle- og tankemønstre. Jeg havde behov for at slippe noget med at "gøre" og i stedet prioritere at "være". Jeg har fået en øget bevidsthed samt materiale, som jeg kan bruge, så jeg ikke farer vild.

Lene er super sød og rummelig, hun er professionel, menneskelig og personlig og så er hun helt fantastisk til at ”læse" mig og til at billedliggøre det essentielle i, hvad vi taler om.

 

Jeg vil bestemt anbefale forløbet "En ny begyndelse" til dig, hvis du føler dig stresset. Det er virkelig med til at sætte en evig proces i gang, som giver nyt liv og dybde.

 

PS. jeg var en smule skeptisk over, at jeg var nødt til at tage forløbet online, men det virkede bare super fint.

Tina Lund Espensen

Pædagog og mor

Mange mennesker er plaget af stresssymptomer i dagligdagen.

Få er selv oprigtigt klar over, at de er stressede . . .

1_edited.jpg

Personligt stresshåndteringsforløb

Den bedste rejse rummer ...

Billede af David Travis

Udgangspunktet

Få afklaret om du er stresset samt i givet fald hvilke  muligheder, du har

Billede af ashok acharya

Forståelsen

Forstå og genkend stressens væsen i dine udfordringer, tanke- og handlemønstre

Hjælp til selvhjælp

Sundhedsfremme og personligt lederskab skaber det bedste fundament

Bunke logfiler

Forebyggelse

Halvdelen af mine henvendelser er fra flergangsstressramte

priscilla-du-preez-chnU2vKLAvU-unsplash.jpg

Din kvalitetsgaranti

Mit personlige stresshåndteringsforløb hedder "En ny begyndelse".

 

Det er bygget op omkring FSTB-metoden, hvor hver af de tre grundelementer overlapper og supplerer hinanden forløbet igennem.

Hver af disse indeholder evidensbaseret sundhedsfremme, metoder, virkemidler, modeller, refleksionsøvelser osv. suppleret med skræddersyede tiltag for et individuelt fuldendt resultat. 

Vi vil bl.a. arbejde med krop, tanker, personlighed, standarder, selvværd, forandringsprocesser, intentioner, strategier og visioner. 

Metodevalget inkluderer bl.a. tilgange fra den metakognitive tankegang, fra mindfulnessens verden, virkemidler fra NLP'en, indsigter om personligt lederskab, breathwork, retorik samt relationsarbejde og selvværdsøvelser. 

Forståelse

Strategier

Redskaber

FSTB-modellen 

TM

Forstå din stress
For at kunne dykke ned i din forestående proces med masser af indsigter, hjælp-til-selvhjælp redskaber samt forebyggende strategier, er det fundamentalt, at du kender til stressens væsen. Du må forstå forudsætningerne for stress samt biologien bag. 

"Jeg anede ikke,

jeg havde stress!"

Under min første samtale med Lene forstod jeg pludselig, hvorfor netop jeg kunne gøre brug af samtaler. Jeg havde ikke set det selv, men det havde min chef, som sendte mig til Lene for at lære om personligt lederskab. 

 

Hun var rigtig god til at forklare mig, om hjælp til selvhjælp. Så jeg har hele tiden følt mig tryg og har kunne sige ting, jeg ikke har haft mod til at fortælle andre.

Jeg havde fra starten ikke noget specifikt mål, ift. hvor jeg skulle ende, men jeg har lært mig selv meget bedre at kende og jeg kan bruge de værktøjer, jeg har tilegnet mig, så det er super fedt!

 

Jeg vil helt klart anbefale andre at få en snak, selvom de er i tvivlende. Jeg ved, at hvis jeg selv skulle komme i en situation, hvor jeg har brug for et spark bagi eller hænger lidt med næbet, så ville jeg ikke tøve igen, for jeg har helt klart fået det bedre med mig selv.

Margit Pedersen

Personlig assistent

Tillid er afgørende for enhver personlige rejse ...

Tilliden til dig selv, til din mentor og til processen.

Vælg altid at lægge din tid, energi samt økonomi, hvor du bliver mødt bedst​​​.

stressede kvinde

Stress er
biologi & psykologi

Stress er ...

Stress er resultatet af en fysisk eller mental overbelastning.

Stress er individuel.

Stress er et sundhedstegn, et sprog, en genistreg, et wake up call.

Stress har sikret og vil altid søge at sikre din overlevelse, når noget i dit system oplever fare på færde. 

... et paradoks

Stress er livsfarlig ... fordi det, som tilstand over en længere periode sætter sig i kroppen, påvirker søvnen, vores hjerte-karsystem, nedsætter kvaliteten af en række hjernefunktioner, sænker immun-forsvaret, påvirker mave-tarmsystemet osv.

Stress er livsnødvendig ... fordi, når dét er sagt, bliver alle normalt fungerende mennesker stressede fra tid til anden. For det er også en naturlig og helt perfekt biologisk reaktion at blive stresset, når situationen kræver det.

Billede af Gilley Aguilar

Kend dit
udgangspunkt

At lytte og forstå

454650350_479674821439440_9036198365538716468_n_edited.jpg

Jeg tilbyder altid en uforpligtende samtale, hvor jeg lytter, stiller spørgsmål og svarer på dine. Sammen finder vi dit stressniveau - dit udgangspunkt samt hvilke muligheder du har for hurtigt muligt at få det bedst muligt:

  • Er du kun lige blevet stresset, kan du måske selv skabe de rette ændringer med en målrettet, kærlig og konsekvent stressindsats. 

  • Har du været stresset mere end et par måneder tyder noget på, at du ikke selv har energien eller indsigterne til at genskabe en sund balance. 

Billede af Dylan Gillis

Hvem møder stress?

Generelle træk

Professionelt har jeg gennem knap 15 år, hjulpet stressramte genvinde deres balance. Jeg har bemærket nogle karaktertræk, som synes at være fælles for de, jeg har hjulpet og når jeg nævner dette, er det selvfølgelig ikke for, at du kan putte dig selv eller andre ned i en kasse.
​​​
Det er for at invitere til en forståelse for, at nogle mønstre let kan tage overhånd og rykke SÅ stærkt i dig, at du helt glemmer essensen af dig selv i situationen:
​​

  • Stor ansvarsfølelse

  • Stor faglig stolthed

  • Stort engagement

  • Stor medmenneskelig omsorg

  • Stor tendens til perfektion

  • Stort behov for kontrol

  • Stort ønske om at please

  • Stort besvær med at sætte grænser m.fl.​


Når én (eller flere) af disse træk tager over, kan du glemme dine egne behov og ønsker, mens du løber efter overbevisningerne om, hvordan du bør være i livet og dét resulterer meget nemt i stress.

Billede af Marcos Paulo Prado

Drop tanken om, hvordan stress kunne have været undgået ... og ret fokus mod, hvilken læring, den i sidste ende kan bidrage med.

-  Om at skabe et liv i balance  -

6f790052-35fe-4cc0-9928-b6b8d8e9619d.jpg

Telefon

+45 249 11 294

Email

Lenemariefaber@gmail.com

  • Instagram
  • Facebook
  • LinkedIn

Speciale i stress & mental sundhed

Et liv uden stress - CVR: 32023037​

ELUS - Forstå din stress og find en dybere indre ro (e-guide) (2).png
ELUS - Forstå din stress og find en dybere indre ro (e-guide) (1).png
ELUS - Forstå din stress og find en dybere indre ro (e-guide).png

© 2024 designed by Lene Marie Faber • Handelsbetingelser • Privatlivspolitik • Cookies

logo hp (1080 x 1920 px) (22)_edited.png
logo hp (1080 x 1920 px) (22)_edited.png
bottom of page