top of page

Hvad mangler jeg?

Kender du dét? Det er en stille morgenstund. Huset sover.


Du har en følelse af, at du har al den alenetid i hele verden, som du har brug for.

Du kræser om lidt lækkerier - godt men simpelt.

Du er klar til den fineste lille hyggestund.

Du lister hen i det helt rigtige hjørne og lander blødt i lænestolen.

Du gør dig klar til at nyde og så ...


Går det op for dig, at du har glemt et temmelig vigtigt element?


Kan du se, hvad jeg har glemt?


Nærbillede af en stille skovsti med bløde solstråler gennem trætoppene
Stille søndag morgen i eget fantastiske selskab ... er du også fan?

Life is simple


Jeg har selvfølgelig glemt en teske ... og det er jo ikke det helt store, men det er ret afgørende for ikke at sidde med skyr på fingrene eller langt op ad kinderne (eller hvordan du nu kan forestille dig at spise den lille skål uden ske).


Det er faktisk et ret sigende eksempel, synes jeg og måske du genkender det?


Lad mig dreje eksemplet en lille smule ift. mit virke med at hjælpe mennesker med stress ... eller rettere, lad mig starte med mig selv.


Da jeg i starten af 00'erne gik ned med stress og altså en god tid inden jeg selv uddannede mig indenfor feltet, var jeg meget proaktiv på at finde ud af, hvad der havde ramt mig samt i særlig grad på, hvordan pokker jeg kom ud af den redelighed igen.


Jeg kan huske en sommer i Italien, hvor jeg havde lånt ikke mindre en 52 bøger om stress, som jeg kiggede, bladrede og læste flittigt i, så snart alle de andre badede i poolen, sov (jeg vågner ultra tideligt) osv. ... 52 bøger!

Jeg ved ærlig talt ikke hvorfor, jeg troede, at det gavnede mig at vide en masse om amygdala og hippocampus, om kortisol og binyrenes funktioner, om metakognitiv tankegang og NLP ... men jeg søgte og søgte efter de vise sten, for over tid at finde ud af, at jeg vidste alt, hvad jeg oprigtigt havde brug for at vide ♥


Life is simple ...


Det er vitterligt sjældent et spørgsmål om raketvidenskab, når du er et sårbart sted.


En ordentlig mundfuld


Faktisk kan det være utrolig svært at kapere alt for mange informationer samt dét at få ting gjort, når du er i underskud ... også selvom meget giver al mulig mening og du har en god idé om, at tingene virker. Som sagt har du måske ikke det fornødne overskud ... og da slet ikke til at være kontinuerlig.


For følelserne danser en ulige dans og det kan være svært at finde rytmen og holde den ... og derfor handler "et liv uden stress" ikke kun om at læse en bog (eller 52), men om at leve / genfinde balancen i et roligt rytmisk leje.

  • Planlæg pauser

Alle har brug for små pauser og pusterum for at ikke energien og følelserne svinger for meget og gør hverdagen overvældende og afmattende (Det gælder også dig, der slet ikke føler dig stresset)


  • Skab et roligt hjørne

Find et sted i dit hjem, hvor du kan sidde uforstyrret. Det kan være en lænestol ved vinduet eller et hjørne med planter og bløde puder (Jeg har indrettet vores repos med en stor blød lænestol, en puf og de lækreste tæpper, hvor tiden og roen er helt min egen)


  • Begræns skærmtid

Det virker måske fjollet at sige, nu jeg skriver herinde, men ærligt ... Jeg har brugt oceaner af tid på min pc samt på sociale medier indtil min søn viste mig tallene for mine aktiviteter, som primært består af at scrolle reels - Jøsses en øjenåbner, så nu har jeg en automatisk stopknap på og så har jeg altid en bog liggende ... OG jeg insisterer på, at vi ikke har telefoner med til nogle af vores måltider.


  • Brug naturen

Som du måske har set på mine sociale medier, er gåture en fast del af mit daglige program og jeg elsker både skoven og stranden, men lige så vel morgenturen langs landevejen, hvor ruten er lige, udsynet klart og følelsen er frem-vend-tilbage - en klar mental fordel på dage, hvor energien ligger lidt lavt.



Brug naturen - lyt - duft - se ... og mærk dens urkraft og dirkte effekt på dit nervesystem.
Brug naturen - lyt - duft - se ... og mærk dens urkraft og dirkte effekt på dit nervesystem.

Dét der virker


Når alt det er sagt, kan rejsen fra stress til balance være længere eller kortere - De fleste foretrækker selvfølgelig den korte, men der er også god læring at hente, hvis du har bakset rigtig længe med din ubalance - Nogle gange skal vi nemlig bare have lov at gå i cirkler en vis tid, førend vi er mentalt klar til at gøre noget andet.


Og hvis du vil høre mit bedste tip til dét, der virker, så er det ét skridt ad gangen vaner, viden og motivation. Som sagt er det sjældent raketvidenskab, der er midlet til den forløsning, du måtte vente på ... min erfaring er, at det handler om at have den rigtige rejsemakker.


Hvis du er stressramt, har du en rejse foran dig, hvor du har brug for at mærke, vide, aflære, lære og træne en masse, før du når din destination.


Det kan være fantastsk at rejse alene, men forskellen kan du måske også genkende - Der er stor frihed i at gøre ting alene, men for at være ærlig ... har min hjerne gennem årene kunnet producere de vildeste overspringshandlinger, som i bund og grund afholdt mig fra at lykkedes på den lange bane - det er aldrig på samme måde sket, hvis jeg har haft en makker.


Sagen er dén, at jeg aldrig ville svigte en makker, som jeg sørgeligt nok gennem årene har haft svigtet mig selv ... så det kunne jo være et spørgsmål, du startede med at stille dig selv?


Er jeg så stålfast og standhaftig, at jeg laver en plan for mig selv og følger den?


Har jeg den rette viden (eller adgang til 52+ bøger)?


Orker jeg selv at stå med hele ansvaret?



Øjenhøjde af en rolig sø med spejling af træer og blå himmel
Rejser du alene, så husk "Done is better than perfect" ... sagde Fru Uperfekt Morgenhår ♥


Find ro i fællesskab


Ja, og selvom du rejser alene, og ro ofte forbindes med stilhed og alene-tid, kan den helt gode ro også findes i samvær med andre.


Nu er det ikke for, at du skal ud og mødes, ej heller være "på" i den forstand, men jeg har en lukket gruppe på Facebook, som netop hedder "Et liv uden stress". Jeg må være ærlig at sige, at det kan være umådelig svært at vedligeholde og motivere en online gruppe af den størrelse til at være deltagende, så jeg har været faldet lidt af på den og haft fokus på at hjælpe 1:1 i stedet ...


Men intentionen er, at der kan spørges derinde og at alle kan svare ... eller jeg kan selvfølgelig tagges, så jeg ser det, hvis du har brug for, at jeg skal svarer.


Roen lander, når du finder ud af, at dine udfordringer måske også er andres og at du på ingen måde er alene med at opleve en given situation eller følelse, og dét kan jo være dit næste skridt på vejen mod et liv uden stress ♥


Jeg vil give det et skud med igen at dele derinde, som jeg deler på SoMe, at besvare spørgsmål samt dertil naturligvis at give dig mulighed for at række ud i også en personlig besked til mig, skulle du have brug for det.


Måske vi ses derinde?


Uanset, vil jeg sige dig stort TAK for at læse med. Kommenter meget gerne (det vil bestemt andre end jeg også elske) og tag mig endelig, hvis du lavet et opslag, du synes, jeg skal se, om din rejse eller dine bedste ård ♥


Og så er der vist bare tilbage at ønske dig en fantastisk dejlig dag herfra.


Kærligst, Lene Marie

 
 
 

Seneste blogindlæg

Se alle

Kommentarer


-  Om at skabe et liv i balance  -

6f790052-35fe-4cc0-9928-b6b8d8e9619d.jpg

Telefon

+45 249 11 294

Email

Lenemariefaber@gmail.com

  • Instagram
  • Facebook
  • LinkedIn

Speciale i stress & mental sundhed

Et liv uden stress - CVR: 32023037​

ELUS - Forstå din stress og find en dybere indre ro (e-guide) (2).png
ELUS - Forstå din stress og find en dybere indre ro (e-guide) (1).png
ELUS - Forstå din stress og find en dybere indre ro (e-guide).png

© 2024 designed by Lene Marie Faber • Handelsbetingelser • Privatlivspolitik • Cookies

logo hp (1080 x 1920 px) (22)_edited.png
logo hp (1080 x 1920 px) (22)_edited.png
bottom of page