Din alternative stressterapeut - hvalpen!

Der er bare noget helt særligt ved dét øjeblik, hvor en lille hundehvalp sætter sig foran dig med store insisterende øjne, du løfter den op, mærker dens blødhed - og bum, den falder i søvn i armene på dig ♥

Ja, vi taler om en dag, hvor jeg havde lovet at være babysitter et par timer for lille Luna, familiens seneste skud på stammen.

Faktisk skulle jeg på kontoret og arbejde (administrativt), men pludselig sad jeg så bare dér, i stuen, i sofaen … helt stille.

Og jeg blev siddende.

Det var ikke planlagt, men mindede mig om dén slags afbrydelser, der regulerer nervesystemet og skaber ro - noget mine kunder ofte finder rigtig svært, eller bare lige skubber til et tidspunkt senere (som så udebliver pga. andre gøremål, relationer eller impulser)

Hvis du er nysgerrig på, hvad jeg foretog med med den lille varmedunk på armen?

Kan du måske forestille dig, hvordan jeg efter et stykke tid langsomt gled ned i sofaen med hvalpen og endte med en virkelig dejlig middagslur i bedste selskab ...

⸻

Men hvad sker der egentlig i kroppen, når vi er i nærheden af dyr - især de pelsede, der passer godt i favnen?

Vores parasympatiske nervesystem, som står for ro, restitution og fordøjelse aktiveres.

Forskning viser, at:

• Det at ae en hund kan sænke blodtryk og puls på få minutter.

• Katteejere ofte har lavere risiko for hjerte-kar-sygdomme.

• Kontakt med dyr øger niveauet af lykkehormonet oxytocin (også kaldet kærligheds- eller berøringshormonet), som helt naturligt dæmper stress og øger din følelse af tryghed.

Kort sagt: Din krop genkender ro, når den mærker den.

Dertil kan du måske genkende, at dyr lever i nuet. De bekymrer sig ikke om noget og kender ikke til morgendagen, så når du er sammen med et dyr, får du lov til at låne lidt af den evne, hvis du tillader det.

En uventet pause

Som du nok fornemmer med min lille fortælling, sker der yderligere dét, når sådan en lille hundehvalp indtager din favn med en søvndrukken holdning, at også du "tvinges" til at forblive i ro. Du kan jo dårligt rejse dig uden at vække den – og det betyder som oftest at du overgiver dig til nuet ... og det er sundere, end du aner.

For sandheden er, at der jo sjældent er et øjeblik, hvor du ikke er på vej videre dagen igennem. Du gør det dag ud og dag ind ... fortsætter ufortrødent med dine gøremål og vanetænkninger. Ikke, at det er en skidt ting, men en smule bevidst nærvær ind imellem kan vække noget i dig, som du måske har tendens til at overhøre (?).

Når du, som jeg forleden, pludselig mærker varmen, hører åndedrættet, føler tyngden og afslappetheden, kan du måske endda mærke, at din egen krop og dine egne tanker blive blødere.

Prøv næste gang du føler dig fanget på sofaen (måske under en sovende hundehvalp) – at anerkende det, som din krop, der får den pause, den måske har længtes efter. Dét er ikke dovenskab, det er ren selvkærlighed ♥

Kunne du genkende noget? Lide tankerne, der blev sat i gang?

Du er mere end velkommen til at dele mit opslag eller kommentere på det med dine oplevelser eller spørgsmål.

Kærligst,

Lene Marie

Ps. Vidste du, at du altid må sende mig en besked og mærker du behovet for en snak? Jeg tilbyder, som du vil kunne se rundt på hjemmesiden, en gratis konsultation, hvis du er i tvivl om dit stress-niveau eller du overvejer at få hjælp til at regulere dine tanker, følelser eller dit nervesystem ... det er ganske uforpligtende.